|
Mette T. (medlem i SATS Vesterbro)
forvandlingspakken
Da jeg begyndte at træne sammen med Hakan i januar, var det oprindeligt min plan, at vi blot skulle træne sammen nogle gange, så jeg lærte redskaberne i fitnesscenteret at kende. Nu har jeg trænet sammen med Hakan i fire måneder og tabt 15 kilo.
For nogle måneder siden ville det have været fint, men Hakan har undervejs fået mig til at sætte nye mål for mig selv, som jeg ikke har turdet drømme om i lang tid. Nu er det ikke længere nok, at der kun står to cifre på badevægten. Nu vil jeg være forty, fit and fabulous.
Hakan har en forbilledlig evne til at motivere og har også fået mig til at bevæge mig udenfor træningscenteret. Mit humør-barometer står nu mest på: Glad i låget, og timen sammen med min personlige træner er blevet ugens højdepunkt. Det er altid spændende at møde op til en time og se, hvad vi nu skal træne.
Jeg træner også alene et par gange om ugen, og det er nemt for mig at variere træningen, fordi jeg er blevet så hjemmevant med øvelser og fitnessudstyr.
Til dem, der lige som mig troede, at personlig træning mest var for skuespillere og rockstjerner og kun greb til løsningen i ren desperation, kan jeg kun sige: Prøv det.
|